3,5 år senere

nyuddannet ernæring og sundhed

Hvor er det vanvittigt og fuldstændig uvirkeligt! 3,5 år er nu gået og jeg kan langt om længe kalde mig professionsbachelor i ernæring og sundhed. Jeg var i torsdags til mit bachelorforsvar og det gik over al forventning. For at være helt ærlig, så har jeg ærligt forsømt min opgave en del. Jeg har stort set hele tiden tænkt: “3 måneder til at skrive max 35 sider .. Ork – masser af tid”, indtil 3 uger inden, hvor jeg kun lige var startet på opgaven. Her begyndte jeg ærlig talt at få lidt stress, men jeg var helt opslugt af de mange timers arbejde som personlig træner og blev fuld booket på rekordtid og arbejdede derfor fuldtid i 2,5 måned. Men så kaldte virkeligheden igen og jeg måtte hellere afsætte tid til bachelorskrivningen. Det endte med at blive nogle utrolig intense dage jeg sad med opgaven og særligt den sidste weekend inden afleveringsfrist d. 5. januar sad jeg fra tidlig morgen til sen aften og skrev det bedste jeg har lært. Og det gav pote. Det er uden tvivl den vildeste følelse og jeg tror lige at der går et par dage endnu før jeg virkelig indser, at det rent faktisk var det sidste touch på studiet.

Nu er det gudskelov igen tid til at komme tilbage i spillet. Jeg har glædet mig helt vildt til det her og nu kan tilværelsen som fuldtids personlig træner i Performance Gym Aarhus for alvor begynde.

DSC06669

Mit 2014 har været et helt fantastisk år og jeg har opnået meget mere, end hvad jeg på forhånd havde turde håbe på. Min kæreste og jeg købte hus, jeg blev uddannet personlig træner, jeg fik job som personlig træner og kostvejleder i SeierFitness, jeg blev uddannet TRX Suspension Trainer, jeg afsluttede sidste modul på mit ernæring og sundhedsstudie inden bachelorskrivningen og jeg fik drømmejobbet i Performance Gym Aarhus.

År 2015 er jeg sikker på bliver mindst lige så fantastisk. Det kommer til at byde på en masse nye spændende og lærerige uddannelser, som kort nævnt i sidste indlæg. Her d. 4.-9. februar tager jeg til London sammen med mine kollegaer Casper, Rikke og Jakob, hvor jeg skal tage biosignature uddannelsen level 1. Vi kommer til at være 20 danskere på uddannelsen den weekend, hvilket jo er helt ekstremt. I april skal jeg deltage i Jacob Beermanns masterclass i squat, bænkpres og dødløft, som jeg ser utrolig meget frem til. Derudover har jeg stærke planer om at tage Precision Nutrition uddannelsen, som et supplement til min professionsbachelor i ernæring og sundhed for at udvide min viden inden for det felt endnu mere. Så det bliver bestemt et spændende år og jeg kommer på ingen måder til at kede mig 😉 Jeg stræber altid efter at blive den bedste udgave af mig selv og inden for mit felt som personlig træner, så er konstant uddannelse bare et must. Det kan hurtigt blive en utrolig dyr fornøjelse og derfor er det også vigtigt, at man ikke bare springer på alle de uddannelser, som man kan komme i tanker om, men at man nøje udvælger dem, der er relevant for ens hverdag.

 Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page