Blomkålsmos med spinat

Når man i løbet af en dag skal indtage omkring 1 kg grøntsager, som jeg skal i øjeblikket, så er det ikke altid helt nemt at få plads til det hele. En måde hvorpå man kan gøre indtaget lidt nemmere er at mose/blende sine grøntsager. Derudover er det bare bonus at kunne lave mad på ganske få minutter, når man har en travl hverdag. Opskriften her er faktisk en, som en af mine klienter delte med mig.  Jeg blev meget positiv overrasket og er så imponeret, at jeg simpelthen må dele den med jer (efter at hun naturligvis har givet mig lov :-D). Selv kæresten herhjemme var begejstret og det siger ellers ikke så lidt 😉 Mosen er super nem at lave, den er cremet og mætter naturligvis rigtig godt. Portionen udgør nok mos til 2-3 personer.

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • 6 kugler optøet spinat
  • 2 fede hvidløg
  • 15 g smør

Fremgangsmåde

  1. Pil alle bladene af blomkålen.
  2. Kog blomkålen i 15 minutter.
  3. Hæld vandet fra blomkålen og kom den i en skål og blend med en stavblender, til du opnår en grov konsistens.
  4. Tilsæt spinat og hvidløg og blend det til den ønskede konsistens.
  5. Rør til sidst smøren i, så den stille og roligt kan smelte og krydr med salt og peber.

Tip: ønsker du at give mosen lidt ekstra bid kan du med fordel tilsætte lidt grofthakket chili.

DSC07618

 

 Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page