Cookie Dough Brownie

DSC04804

Det er da klart, at I skønne læsere skal have opskriften på denne helt uimodståelige chokoladekage med et cremet cookie dough lag, som til sidst er toppet med et chokoladelag. Jeg serverede disse brownies til min 24års fødselsdag, som jeg holdt for mine veninder for godt 3 uger siden sammen med white chocolate cookies og Twix Fudge. Det var første gang jeg prøvede kræfter med den, så jeg var virkelig spændt på, om den faldt i folks smag eller om det var et totalt no-go. GUDSKELOV tog alle gæsterne rigtig godt imod kagen og de kunne faktisk ikke beslutte om de bedst kunne lide disse brownies eller denne Twix Fudge kage. Vi lavede faktisk en afstemning og præcis 6 stemte på Cookie Dough Brownierne her, mens de 6 andre stemte for Twix Fudgen. Måske du skal i gang med at lave begge kager og se hvilken du bedst kan lide? Opskriften på cookie dough brownie kommer i hvert fald her.

Opskrift (14 personer):

Bund

  • 125 g nødder – jeg brugte hasselnødder og mandler
  • 150 g mørk chokolade
  • 50 g kokosmel – jeg brugte affedtet kokosmel, men almindeligt kokosfibermel kan også bruges
  • 1 knivspids salt
  • 50 g kakao
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 5 dadler
  • 2 modne bananer
  • 2 æg
  • 75 g kokosolie
  1. Blend nødder til mel. 75 g af nødderne grofthakkes sammen med chokoladen.
  2. Kom nødder, chokolade, kokosmel, salt, kakaopulver og vanilje i en skål, rør ingredienserne godt sammen og stil den til side.
  3. Blend dadler sammen med bananer.
  4. Smelt kokosolien og blend det i massen sammen med æggene.
  5. Tilsæt til sidst de tørre ingredienser, som du har hældt op i skålen.
  6. Fordel massen i en beklædt bageform og bag ved 165 grader i ca. 45 minutter.

Cookie dough lag

  • 4 spsk. blødt smør
  • 2 dl brun sukker
  • 2 spsk. skummetmælk
  • 2 dl hvedemel
  • 2 dl chokoladestykker
  1. Bland alle ingredienserne sammen.
  2. Fordel massen på chokoladekagebunden og frys.
  3. Lav imens det sidste chokoladelag, der skal ovenpå cookie dough laget her.

Chokoladelag

  • 150 g chokolade
  • 2-3 spsk. blødt smør
  1. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.
  2. Tilsæt herefter det bløde smør, så du får en ”smooth” chocolademasse.
  3. Fordel chokolademassen på cookie dough laget og frys igen i ca. 4 timer inden servering.

DSC04728

Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page