Crispy chokolade/hindbær muffins

DSC00783

CM

 

Det er mandag, og ofte er det hvad man gør det til, men for mange er denne dag altid lidt hårdere end de andre dage i ugen, så derfor synes jeg, at vi skal peppe dagen lidt op med denne lækre opskrift på crispy chokolademuffins. Der bliver bagt ualmindelig meget i køkkenet herhjemme i disse dage og jeg elsker det. Jeg elsker at lade kreativiteten få frit spil og så er det jo det aller bedste, når det fører til et godt resultat 😉 Disse muffins blev ualmindeligt gode. Jeg er helt vild med den søde runde lidt bitre smag fra den mørke chokolade kombineret med de syrlige hindbær og tilsammen giver det en smagseksplosion uden lige. Havde man tilføjet hvid chokolade er jeg sikker på, at resultatet kun var blevet endnu bedre, men det havde jeg desværre ikke i mit køkken. Opskriften læner sig rigtig meget op af den, som jeg bruge til mine hindbær/vanilje muffins.

Ingredienser (10 stk.)

  • 50 g havregryn
  • 50 g kokosmel
  • 80 g (frosne) hindbær
  • 1 tsk. usødet kakao
  • 1 scoop crispy chokolade proteinpulver fra Bodylab
  • 40 g mørkt chokolade – jeg brugte 86%
  • 1 tsk. bagepulver
  • Ca. 3 dl vand (vurdér selv massens tykkelse, min var ret fast)

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Hak chokoladen groft og rør alle ingredienserne sammen.
  3. Fordel massen ligeligt i 10 muffinsforme.
  4. Bag i ca. 15-20 minutter alt afhængig af kagernes højde.

Ernæringsfordelingen for én muffin er følgende:

Kcal: 76

Protein: 5 g

Kulhydrat: 5,3 g

Fedt: 3,1 g

DSC00795

DSC00787

Bloglovin-ikon

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page