Ernæringsforbedrede banan-chokolade kager

Denne snack blev nydt i fredags i min kærestes selskab, mens der var X-factor i fjernsynet og hold nu op, hvor smagte de bare godt. Der findes ikke noget bedre end god aftenhygge med den man elsker, underholdning i fjernsynet og kage. Kagerne er ernæringsforbedrede, men dette er slet ikke til at smage og selv min kæreste tvivlede på mig, da han havde taget den første bid, men den er altså god nok 😉 Opskriften læner sig meget op ad mine tidligere chokoladeproteinbarer.

Ingredienser:

  • 1 hel moden banan
  • 4 æggehvider
  • 1,5 scoop chokoladeproteinpulver
  • 1 tsk. usødet kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 20 g finthakket mørkt chokolade
  • 50 g mørk chokolade til topping
  • En håndfuld mandelsplitter
  • En håndfuld frysetørrede hindbær
  • En håndfuld kokos

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader.

Mos bananen (jeg brugte en elpisker, så der er få klumper) og hak de 20 g mørk chokolade i små tern.

Bland alle ingredienserne sammen bortset fra mandelsplitter, frysetørrede hindbær og kokosmel.

Fordel dejen i muffinsforme (jeg brugte silikone-muffinsforme og fik 9 stk.), så disse er fyldt ca. halvt op.

Bag i ovnen i ca. 10 minutter. Efter 8 minutter lægges der et stk. mørkt chokolade på toppen af hver muffins og de bages i 2 minutter, så chokoladen smeltes.

Slutteligt toppes kagerne med mandelsplitter, frysetørrede hindbær og kokos – her er det altså kun fantastien der sætter grænser.

foto

 

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page