Grill-inspiration

I sidste uge havde mine forældre inviteret til fars fødselsdag og så ved man bare, at der disket op med det lækreste mad. Ens forældre kan bare det der shit 😉 Vejret har jo været helt fantastisk den sidste uges tid og derfor stod den også på grillmad, som virkelig giver sommerfornemmelser. Det er nok det, som jeg holder aller mest af ved sommeren. Der bliver kredset om maden på en anderledes måde, når man griller, samværet er lige den tan hyggeligere og de sene sommeraftener, hvor man sidder udenfor med tæpper, levende lys og får et glas vin – eller en iskold Pepsi Max 😛 -, det er uvurderligt og uden sammenligning.

Nå, tilbage til maden. Jeg var næsten ved at tilte ned af stolen, da jeg tog første bid af maden, fordi det simpelthen var den vildeste og mest lækre smagsoplevelse, jeg længe har haft. Min svigerindes far går på jagt og i anledning af min fars fødselsdag havde mine forældre fået rådyr af ham, som var tilberedt til perfektion. Jeg havde aldrig smagt det før, men det er klart en af mine favoritter fra nu af. Rådyret kom på grillen og det er uhyre vigtigt, at den ikke får for meget, hvorfor vi anvendte stegetermometer. Kødet skulle have en temperatur på 63 grader, så da det nåede de 60 grader blev det taget af, pakket ind i sølvpapir og skulle hvile i 5-10 minutter.

DSC01476

 

Hertil fik vi hasselback kartofler, som er en af mine favorittilberedninger, når det netop kommer til kartofler. For dem der ikke ved hvordan disse laves, så er det blot at skrælle kartoflerne, rille dem med en kniv, krydre dem med salt og peber eller andet foretrukken krydderi og bage dem i ovnen i ca. 30-45 minutter afhængig af størrelse.

DSC01482

 

Og så var der lidt ekstra lækker tilbehør i form af friske asparges viklet ind i bacon. Her tager man en asparges og vikler den ind i bacon, hvorefter de kommes i ovnen ved 200 grader indtil baconen får farve og bliver sprød. Det giver et super lækkert touch til rigtig mange retter, da det bidrager med noget meget friskt og salt.

DSC01486

 

Som I kan se behøver man slet ikke at køre tingene helt vildt op, når der skal grilles. Grillmad er ofte bedst når det er enkelt og ligetil. Ikke så mange dikkedarer der 😉

Nu må I gerne ønske mig held og lykke, for jeg står og er ved at snørre løbeskoene og får hårdt brug for det :-P. I dag står den på 20k i mit planlagte marathontempo, hvor jeg har fornøjelsen af at løbe sammen med søde Trine, der er ved at træne op til Aarhus City Halvmaraton. Det er virkelig vigtig for mig, at jeg i dag oplever masser af overskud på denne tur, da det er den sidste lange tur inden marathonet, som går løs om allerede 14 dage!!

DSC01509

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page