Havregrød m. kanel & bær

IMG_2849GRØD. Min krop kan slet ikke få nok grød. Det er et af mine absolutte yndlingsmorgenmåltider, fordi denne kan varieres så meget. Lige i øjeblikket er nedenstående min yndlingskombination. Grød er simpelt og hurtig at lave, da det kun kræver et opkog på ca. 4 minutter og voilá og så tilfører det kroppen en masse energi til at kunne klare sig igennem dagens første timer og det bedste af det hele… Det holder en mæt længe. Endvidere er det et rigtig godt morgenmåltid at indtage inden et styrketræningspas, da kulhydraterne i grøden giver brændstof til musklerne, hjernen og nerverne før træning.

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • 2 dl vand
  • 1 tsk. kanel
  • 1 spsk. skyr
  • 1 lille håndfuld frosne blåbær
  • 1 lille håndfuld frosne hindbær

Fremgangsmåde:

Kom havregryn og vand i en gryde og få grøden op at koge i ca. 4 minutter – husk at røre godt rundt. Kom derefter grøden i en skål, top den med skyr, kanel og bær.

*HUSK: Bruger man frosne hindbær bør de koges 1 minut inden brug. De kan sagtens fryses ned igen efterfølgende.

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page