Hj.lavet kernerugbrød

Rigtig mange diæter, kure og lign. fokuserer på, at man udelukker ris, pasta, kartofler, brød og lign., og netop af denne årsag, ville jeg aldrig kunne være på diæt eller gå på en kur. Jeg ville aldrig kunne undvære mit brød. Jeg foretrækker en livsstilsændring, hvor man ikke går på kompromis, men hvor man blot indtager fødevarer på et moderat plan – det var i hvert fald det der virkede for mig i forbindelse med mit 13 kg vægttab. Hvis man er lidt stivelsesforskrækket, så er dette brød oplagt at få afprøvet, da det udelukkende indeholder æg, kerner og olie.

IMG_1960

Dette kernerugbrød er helt klart mit yndlingsrugbrød og jeg kan tilmed kun spise 1-2 stykker, så er jeg fuldstændig færdig og sidder tilbage med en dejlig mæthedsfølelse.

Ingredienser:

  • 5 hele æg
  • 2 tsk. salt
  • 150 g valnødder
  • 150 g græskarkerner
  • 100 g solsikkefrø
  • 100 g hørfrø
  • 1 dl olie

Fremgangsmåde:

  1. Hak valnødderne til mel i en foodprocessor
  2. Bland derefter valnødderne sammen med resten af kernerne
  3. Pisk æggene og bland olien i æggene
  4. Bland alt sammen og hæld det i en rugbrødsform og bag i 65 minutter ved 160 grader
Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page