Hvordan jeg timer de lange gåture med barnevognen ift. Sofia

17360596_10210330330469229_1938142760_n

Et spørgsmål, som jeg meget ofte får stillet på instagram handler om, hvordan jeg timer de lange gåture med barnevognen ift. Sofia, hvorfor jeg tænkte, at emnet var oplagt at tage op her på bloggen. Som regel går jeg 2-3 ture med barnevognen i løbet af en dag, hvor én af dem altid er en længere tur end de andre. Den lange tur kan strække sig fra 5 km – 12 km alt afhængig af humøret, vejret og kroppens tilstand. Jeg ELSKER at gå med barnevognen og det er også min primære motionsform i øjeblikket. Tidligere powerwalkede jeg en hel del, men det er som om, at det kun er blevet ‘sjovere’ efter jeg nu har barnevognen at skubbe rundt med og så har jeg fundet ud af, at med podcast i det ene øre (det andet øre er frit, så jeg altid kan høre Sofia, hvis hun skulle ske at give lyd fra sig) så flyver tiden afsted. Det at jeg kan gå en god lang tur og lære på samtidig, det er for mig ren win-win.

Nå, men tilbage til timingen af turene. Jeg tager stort set altid den lange gåtur om formiddagen, hvor jeg ved Sofia altid sover flest timer i stræk. Hun har gudskelov fra starten af haft et utrolig godt sovehjerte (7-9-13 for at det fortsætter og at jeg ikke jinxer det, ved at skrive det her) og sover som regel 3-4 timer til formiddag og 1-2 timer igen til eftermiddag. Inden turen sørger jeg altid for at have fået stimuleret hende via. motoriske øvelser og leg, givet hende en ren ble samt ammet. Jeg ved at hun typisk kan holde sig vågen 1,5 time ad gangen og så er hun udkørt og har brug for at lukke øjnene, så netop når tiden er ved at være gået, bliver hun pakket ind i sin Sleepbag og så ud i barnevognen. Normalt går der ikke mere end 2 minutter og så sover hun og det er yderst sjældent, at hun vågner undervejs på vores gåture. Så længe hjulene kører og vi fx ikke går ind i diverse supermarkeder og handler, hvor der oftest kan være meget larm og et skarpt lys, hvis det lige rammer rigtigt ned i barnevognen, så sover hun. Jeg har faktisk aldrig været udsat for, at hun undervejs på en tur har skulle op for at spise.

Som I kan se er det ikke fordi, at jeg gør det store inden turene, men jeg gør det nødvendige og går altså først, når det er tid til hendes lur 🙂

17321547_10210330330149221_447484082_n 17327959_10210330330189222_1434443381_n

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page