Ingefær te & dets gavnlige effekter

Frisk ingefær har en frisk og intens smag og kan rives, snittes eller hakkes. Hvis man tilsætter friskrevet ingefær til rodfrugter vil man opleve, at den medvirker til at forstærke rodfrugternes smag.

Ingefær te har rigtig mange gavnlige effekter fx kan det afhjælpe dårlig fordøjelse, oppustet hed, kvalme, smerter i maveregionen, forkølelse og smertende led. Derudover kan ingefær også være velegnet ved forskellige infektioner og her er det altså den friske ingefær, der er mest effektiv. Man kan dog tage ingefær som koncentrat i kapsler, hvis man ikke synes så godt om smagen, der kan købes som kosttilskud fx det økologiske Pukka ingefær. Men .. Prøv lige at give det en chance. Jeg kan ikke lide ingefær i ren form og i starten havde jeg rigtig svært ved at drikke denne te, men i dag kunne jeg slet ikke forestille mig en hverdag uden. Jeg nyder virkelig at stå op om morgenen velvidende om, at jeg snart skal have min elskede te 🙂

Ingefærroden er formentlig mest kendt for dens antiinflammatoriske effekt og eftersom inflammation indgår i udviklingen af næsten alle velfærdssygdomme, så kan det være en god idé at bruge mere ingefær i sin dagligdag. Ingefær kan bruges frisk i en wokret, over en salat, i en friskpresset grønsagsjuice eller i te.

IMG_3419

Opskrift på min ingefær te:

  • Køb frisk ingefær hos din lokale grønthandler eller i dit lokale supermarked (jeg køber det altid i Føtex). Man kan – alt efter smag og behag – vælge om man vil skrælle ingefæren eller om man blot vil skrubbe den grundigt under vand (lad skrællen forblive på).
  • Skær derefter ingefæren i skiver. Jeg plejer at skære 3-4 moderate skiver, da jeg godt kan lide en lidt stærkere smag. Hvis man endnu ikke har prøvet teen før vil jeg anbefale at starte med 2 skiver.
  • Put ingefærskiverne i et glas/kop og hæld kogende vand over og lad det trække ca. 5 minutter.

Regulering af styrken

Det er meget individuelt, hvor kraftig man ønsker sin ingefær te – og der skal ikke meget til for at øge eller mindske styrken af teen betydeligt.

For at øge styrken kan man:

  • Lade ingefæren trække længere tid i kogevandet (5 min. er angivet i basisopskriften)
  • Tilsætte mere ingefær
  • Lade ingefæren koge eller simre med i kogevandet

Man kan desuden putte ingefæren i et teæg og lade den blive i koppen indtil man synes, teen har den rette styrke.

Ønsker man en mildere te, skal man simpelt nok blot spæde op med kogende vand eller lade teen trække i kortere tid (ikke bruge mindre)

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page