Kokos-hytteost pandekager

Mad er noget der fylder rigtig meget i min hverdag og jeg er den type, der spiser rigtig meget med øjnene, så for mig er det også vigtigt, at maden ser lækker og præsentabel ud. Med denne opskrift er jeg blevet inspireret af rigtig mange brugere på instagram. Jeg elsker som tidligere skrevet at eksperimentere i køkkenet og nu var det på tide, at jeg skulle eksperimentere med pandekager lavet af hytteost. Til dem der ikke er så bekendte med hytteost, så er det et magert og proteinrigt surmælksprodukt 🙂 Jeg fik disse til morgenmad i går morges og jeg synes, at de blev meget vellykket og dette er helt klart min nye foretrukne opskrift, når det kommer til pandekager.

Ingredienser

  • 1 scoop vaniljeproteinpulver (kan undlades)
  • 4 æggehvider
  • ½ dl skummetmælk
  • 100 g hytteost
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1. tsk. bagepulver
  • 1 spsk. kokos
  • (Kokos)olie til stegning

Fremgangsmåde

Kom alle ingredienser i en blender og blend til der opnås en ensartet masse (ingen klumper).

Kom olie på en pande og vent til panden er helt varm.

Lav pandekager i ønsket størrelse på panden og steg dem ved svag varme og voila J

 

Jeg valgte at toppe mine pandekager med 2 spsk. skyr, lidt jordbær, lidt brombær samt en lille smule kokos.

foto 3

foto 2

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page