Madchallenge #1 – Bananbrød/banankage m. avocado & gulerod

På Gymbag er der i øjeblikket en madchallenge kørende, hvor man i denne uge har skulle udforme en ret der skulle indeholde banan, avocado og gulerod og så var resten op til ens egen fantasi. Jeg elsker jo udfordringer, så selvfølgelig tog jeg denne challenge op og nedenstående var hvad jeg kom frem til. Den ser ikke bare lækker ud, den smager lækkert og samtidig er den rigtig vamset i konsistensen, så selvom kagen er sund, så smager den virkelig syndig.

 

foto

Ingredienser:

Dejen

  • 3 små bananer
  • 3 æg
  • ½ avocado
  • 1 revet gulerod
  • ½ dl kokosmel
  • ½ dl rugmel
  • ½ dl havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. kanel
  • 1 spsk. vaniljeproteinpulver (kan muligvis udelades)

Glassur

  • 2 spsk. kakao
  • 2. spsk. chokoladeproteinpulver
  • 1-2 spsk. vand
  • En håndfuld hakkede mandler
  • Lidt revet gulerod

 

Fremgangsmåde:

Beklæd en springform med bagepapir og tænd ovnen på 175 grader.

Mos bananerne og avocadoen i en skål evt. med en håndmikser.

Riv en gulerod på et rivejern helt fint og bland ingredienserne sammen. Slutteligt tilsættes de øvrige ingredienser og der røres godt rundt.

Hæld massen i springformen og bag i ovnen i ca. 40 minutter indtil den bliver gyldenbrun.

Lad den køle af og forbered imens glasuren, hvor de 3 ingredienser blandes sammen.

Kom glasuren på kagen og pynt med hakkede mandler samt lidt revet gulerod.

 

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page