Mandler & vægttab

DSC03756

DSC03757

En af de snacks, som jeg virkelig elsker i øjeblikket, og som jeg faktisk får dagligt, er mandler. Dog synes jeg, at de har en tendens til at blive kedelige i længden, hvis de blot spises direkte fra posen. Jeg pepper dem derfor altid op og laver enten saltmandler eller lakridsmandler, da det går ind og stiller meget af den lækkersult, som jeg nogen gange oplever om dagen. Det bedste af det hele er, at jeg virkelig føler, at jeg får noget utrolig syndigt, når jeg spiser disse mandler, fordi de bare er så afsindigt lækre.

Under mit cut har jeg noteret, at jeg dagligt må indtage 25 g nødder. For at jeg ikke skal stå og lave disse mandler hver dag, så laver jeg en stor portion ad gangen. Jeg bliver dog af og til nødt til at gemme dem lidt væk, da min kæreste også er helt pjattet med dem og fordi han ellers pludselig har spist dem alle 😉

Mandler er rige på fibre og proteiner og de indeholder tilmed masser af E-vitaminer, der styrker immunforsvaret samt magnesium, der gavner både hjerte og blodtryk. Det er korrekt at mandler er fede, men vi skal huske på, at der er forskel på fedt. Fedt er ikke kun ”ondt”. Fedt giver energi, leverer livsvigtige fedtsyrer og hjælper optagelsen af fedtopløselige vitaminer. 1 g fedt = 37 kJ/9 kcal. De fedtstoffer der findes i mandler er umættet, dvs. af den sunde slags, som vi gerne må spise mere af. Umættet fedt må nemlig udgøre 10-20 E% af den daglige kost. Studier har bevist, at ved at spise mandler dagligt har det ikke kun en kolesterolsænkende effekt, men også en blodsukkerstabiliserende effekt samt stoftskifte-fremmende effekt og det kan vi jo godt lide. Derfor er det en god idé at spise enten frugt eller bær sammen med et par mandler, da det bidrager til en øget mæthedsfornemmelse. Derudover indeholder mandler calcium samt det vigtige B6 vitamin, som gør mandler til et perfekt og sundt supplement til den daglige kost enten i form af müsli til morgenmaden, som mellemmåltid eller som et element i en salat.

Så selvom du ønsker at tabe dig, reducere din fedtprocent eller blot bibeholde din kropsvægt er det vigtigt at indtage fedt dagligt. Nedenfor får I min opskrift på saltmandler. Skal I også have opskriften på mine overdådige lakridsmandler? 🙂

 

Ingredienser:
• 300 g mandler
• 3 dl kogende vand
• 4 spsk. groft salt

1. Kog 3 dl vand i en elkedel og hæld det i en skål.
2. Tilsæt saltet og rør grundigt rundt, så saltet opløses i vandet.
3. Tilsæt mandlerne og sørg for at de alle er dækket af vand.
4. Kom et hviskestykke over skålen og lad det stå og trække i 30 minutter.
5. Sæt ovnen på 150 grader.
6. Hæld vandet fra og fordel mandlerne på en beklædt bageplade.
7. Lad mandlerne få 20 minutter i ovnen og lad dem efterfølgende køle af.

DSC03752

DSC03762

 

 

Bloglovin-ikon

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page