Meatza

Skærmbillede 2014-03-18 kl. 14.09.07

Vi er helt vilde med pizza herhjemme og især fordi, at denne ret kan varieres til det uendelige og man kan virkelig få lov til at være kreativ. Dog duer det ikke, at vi spiser den traditionelle en af slagsen, hver gang vi får lyst, da vores kulhydratindtag simpelthen ville eksplodere. Jeg forstår ikke, at jeg først er blevet introduceret for hele meatza konceptet nu. Jeg er virkelig i chok over, at jeg har levet så længe, uden at have stiftet bekendtskab med det. Gudskelov introducerede min veninde mig for retten og den har derfor været på aftenmenuen de sidste 2 dage. Hun hypede denne meatza helt vildt og med god grund. Det er virkelig noget der rykker, især hvis man virkelig er kødelsker, som vi er herhjemme. I starten var jeg bange for min kærestes reaktion, da han ofte synes, at jeg disker op med nogle mærkelig retter, men til min store overraskelse var han fuldstændig med på idéen og gik hele dagen og glædede sig til at smage 😀 Denne meatza er meget traditionel og man skal endelig lade fantasien få frit løb. Hvis man generelt har svært ved at få dækket sit proteinbehov, så vil jeg helt klart anbefale, at man forsøger sig med denne opskrift. Opskriften giver én meatza, så jeg lavede dobbeltportion, da jeg lavede til min kæreste og jeg. Regn ca. med 200 g. kød pr. person, så er I garderet ind 😉

Ingredienser

Bund

  • 1 gulerod
  • 1 æg
  • 150 g hakket oksekød m. 3-7% fedt (er fedtprocenten højere dannes en masse væske)
  • En lille håndfuld friskhakket basilikum
  • Krydderier; oregano, timian, hvidløg, salt, peber.
  1. Tænd ovnen på 220 grader
  2. Riv guleroden groft på et rivejern
  3. Hak basilikum groft
  4. Rør alle ingredienserne sammen
  5. Fordel kødmassen på en beklædt bageplade, så massen er ca. 1 cm høj
  6. Bag i ovnen i ca. 20-25 minutter (det er tydeligt at se hvornår massen har samlet sig)
  7. Tag bunden ud af ovnen og pynt med dit ønskede fyld

Fyld

  • Pesto
  • ½ pakke serano skinke
  • 1-2 håndfulde revet fedtfattig ost
  • Jalapenos
  • Rucolasalat
  • Agurk
  • Tomat
  1. Når du har pyntet bunden med pesto, serano skinke, jalapenos og ost sættes det igen ind i ovnen og bages indtil osten er smeltet.
  2. Metzaen tages ud af ovnen og pyntes med lidt rucolasalat, agurk og tomater.

Bloglovin-ikon

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page