Overnight oats m. æblemos

Efteråret er over os. Det er blevet en del mørkere, end del køligere og en hel del mere blæsende i løbet af de sidste par uger og det er snart på tide at finde de store striktrøjer og hyggesokker frem. Æbler er i sæson så hvorfor ikke udnytte dette? Da jeg var med Tine i Odense og se hende løbe marathon havde hun den lækreste morgenmad med, som var lavet på æblegrød. Den var enorm cremet, smagte ufattelig syndig pga. dens sødme og i store træk var jeg bare blæst omkuld, så i virkeligheden må jeg give hende credit for denne opskrift 😉

Tine/Tine’s forældre var så gavmilde at plukke en masse æbler til mig i deres have og så var det ellers bare frem med gryden. Æblerne var helt perfekte, da de både var meget syrlige, men også meget søde på samme tid – æbler fra haven smager bare meget bedre end dem man køber i diverse supermarkeder/markeder. Jeg har dog lavet min æblemos lidt anderledes end Tine, da hun brugte sukker som jeg valgte at erstatte med en vaniljestang, men ellers er resten det samme.

Ingredienser:

  • Ca. 4-5 kg æbler (tror jeg at jeg endte med at bruge)
  • 1 dl vand
  • 1 vaniljestang

Fremgangsmåde:

Start  med at skylle alle æblerne, så de er helt rene, da skrællen ikke skal af.

Skær æblerne i både og kom dem i en gryde med 1 dl vand.

Bring det op i kog og kog æblerne i ca. 20 minutter.

Blend æblerne med en stavblender så det får den rette konsistens (synes du den er for tyk kan du tilsætte ekstra vand)

Tag gryden af blusset.

Skær vaniljestangen over, tag kornene ud, kom disse i mosen, rør rundt og tilsæt til sidst hele stangen og lad det trække smag til sig i ca. 10 minutter og smag efterfølgende til.

Tag vaniljestangen op og kom æblemosen i fryseposer (små portioner). Kom en pose i køleskabet og resten i fryseren.

foto 1

foto 2

Her til morgen valgte jeg at bruge æblemosen i min overnight oats (ligesom Tine havde gjort til marathon) og det smagte så syndigt og det er helt klart min foretrukne version inden for overnight oats.

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • ½ dl kokos
  • 1 dl vand
  • 1 dl æblemos
  • 10 hakkede mandler/hasselnødder

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne, undtagen mandlerne, i en lufttæt beholder og rør det rundt.

Hak mandlerne og kom disse på toppen og sæt det på køl natten over.

Næste morgen skal du blot tage låget af beholderen og voila. Så er der morgenmad 🙂

foto 3

foto 4

foto 5

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page