RUS-event; Bønnebrownie

IMG_3468

I går startede de nye E&S (ernæring og sundheds) elever på skolen og i den forbindelse skulle min klasse og jeg arrangere et RUS-event. I denne forbindelse kom jeg i en gruppe, hvor vi skulle vise de nye studerende, at en kage ikke behøver at bestå af de helt traditionelle ingredienser som mel, sukker, masser af fedtstof etc., men at man derimod kan lave kage ud af nogle ret sjove ingredienser., såsom sorte bønner. Det kom der denne bønnebrownie ud af, som blevet taget rigtig godt imod hos stort set alle. Jeg er en trofast følger på Stinna’s blog. Hun er et sandt naturtalent når det kommer til sundt bagværk og denne opskrift er hendes, hvor jeg dog har erstattet bananen med æblemos samt tilsat lidt ekstra kakao og mørkt chokolade. Stinnas opskrift kan I finde lige her og nedenfor kommer den jeg har fulgt (der er som sagt ganske få ændringer). HUSK – kagen er ikke som sådan sund, men et meget sjovt alternativ til en almindelig brownie 😉

Ingredienser:

  • 100g tørrede sorte bønner
  • 100g mandler
  • 3 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 10 dadler
  • 100 g æblemos
  • 80g kakao
  • 25g smeltet fedt (kokosolie, smør …)
  • 130 g mørk chokolade

 

Fremgangsmåde:

Start med at sætte bønnerne i blød ca. 6-8 timer før du skal bruge disse.

Kog dernæst bønnerne efter pakkens anvisning.

Mandlerne blendes til mel i en foodprocessor og put efterfølgende dette over i en skål. Blend derefter æblemos, dadler, sorte bønner og æg i foodprocesseren.

Smelt kokosolien eller smøren i en gryde.

Bland nu mandelmel, blandingen med æblemos, vanilje, kakao og fedtstof sammen.

Hak chokoladen groft (jo større stykker, jo større plamager bliver der med flydende chokolade) og kom det derefter i dejen.

Bag kagen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Lad den køle helt af og put den efterfølgende i køleskabet 1-2 timer for at opnå den absolut bedste smag og konsistens.

 

Selve RUS-eventet

Generelt fik vi stablet et ret godt RUS-event på benene og nedenfor kan I se lidt af de forskellige stande, som vi havde sat op.

foto

Øverst til venstre; diverse frugt og grønt var blevet linet op, hvor de forskellige hold skulle samle det, som du mente svarede til 600 g.

Øverst til højre; de forskellige hold skulle sige om de kunne smage forskel på hhv. A & B (økologisk vs. konventionel) og om de synes at den røde eller den grønne juice smagte bedst. Typisk bliver vi påvirket af farverne på vores mad og drikke, da farver giver forskellige associationer og netop af denne grund synes de fleste, at den røde juice smagte bedst selvom det var nøjagtig samme juice de smagte, der var blot tilsat hhv. rødt og grønt farvestof.

Hvis I har lyst til at prøve et andet eksperiment som er ret imponerende, så kan I prøve at tage en kaffebønne ind i munden, mens I holder Jer for næsen. Her kan I absolut intet smage, men hvis I derimod tygger denne kaffebønne, mens I stadig holder Jer for næsen, så kommer der en tydelig kaffesmag.

Nederst til venstre; her er der to forskellige slags blendet juice, hvor de forskellige hold via deres smagssanser skulle gætte hvilke ingredienser den hhv. den grønne og røde juice indeholdt.

Nederst til højre (min stand); i poserne lå alle de ingredienser vi brugte til kagen (bortset fra kakao). Holdene skulle her gætte hvilke ingredienser de forskellige poser indeholdt ved at bruge deres føle- og lugtesans. Slutteligt fik de af vide, at vi, ud fra alle de ingredienser som de netop havde skulle gætte, havde lavet en kage, som de var meget velkomne til at smage.

 

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page