Sommersalat med granatæble

Sommervarmen er for alvor kommet over os og selvom der ofte står regn på programmet, så kan jeg alligevel ikke lade være med at komme lidt i sommerstemning. Når vejret især ikke viser sig fra sin aller bedste side, så må man få sommeren frem i sin madlavning og jeg synes præcis at det er det, som denne salat den associerer.

Den er hammer enkel og den gik tilmed rent ind hos herren derhjemme, der ikke altid er begejstret for salater.

Sommersalat

Ingredienser (2 pers.):

  • 2 store håndfulde spinatblade
  • 2 store gulerødder
  • 1 æble
  • 1 avocado
  • Kernerne fra ½ granatæble
  • Basilikumspesto (jeg brugte den fra Princip)

Fremgangsmåde:

  1. Skyld spinatblade, gulerødder og æblet.
  2. Dup den overskydende vand af spinatbladene og lad dem danne bunden for salaten.
  3. Skær gulerødderne i moderate stykker og skær derefter æblerne og avocadoen i tynde både.
  4. Skær granatæblet op og få kernerne pillet ud – du kan se en fantastisk god fremgangsmåde lige her, som er ret hurtig og ikke sviner hele køkkenet til.
  5. Fordel granatæblerne ud over salaten og kom evt. lidt pesto på inden servering. Sidstnævnte kan naturligvis undlades, men den giver salaten et lille pift og er en god måde at få en god fedtkilde på.
  6. Velbekomme.

Sommersalat med granatæble

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page