Spicy grøntsagssuppe

Jeg ved ikke hvad det er, men her under min graviditet, så er suppe bare et hit. Ikke kun en slags suppe, men en masse forskellige og i den anledning har jeg virkelig været i gang med at eksperimentere. Jeg kan rigtig godt lide at finde inspiration hos andre madbloggere, så jeg fandt inspirationen til denne opskrift hos min gode bloggerveninde, Stinna – som i øvrigt laver noget af det lækreste mad – gid jeg skulle spise hjemme hos hende hver dag! Opskriften på denne suppe hos hende vakte stor interesse, men jeg tilføjede og

fjernede selv lidt hist og pist, som der kom et fantastisk resultat ud af. Noget nær den bedste suppe, jeg har lavet til dato!

Spicy grøntsagssuppe

Ingredienser (2 pers.):

  • 1 løg
  • 2 store gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 3 store bøftomater hakket groft
  • 1 knold frisk ingefær
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 5 fed hvidløg
  • Grøntsags bouillon
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. karrypasta
  • 1 stor håndfuld frisk hakket basilikum
  • Saften fra ½ citron

Topping:

  • 1 dåse kikærter
  • ½ bøtte rød karrypasta
  • 1 håndfuld frisk grofthakket persille

Fremgangsmåde:

  1. Skræl ingefær og hak det sammen med løg, gulerødder, peberfrugt, tomater, basilikum, persille og hvidløg.
  2. Svits ingefær, løg, gulerødder, peberfrugt og tomater af hurtigt og tilsæt derefter kokosmælken.
  3. Tilsæt krydderierne og lad det småsimre i 15-20 minutter.
  4. Mens det simrer kan du med fordel tilberede kikærterne.
  5. Svits dem af på panden i 2 tsk. rød karrypasta til karrypastaen har sat sig godt fast omkring kikærterne (ca.

    5-8 minutter).

  6. Når kikærterne er lavet og suppen har småsimret tages den af kogeblusset og blendes med en stavblender til en ensartet masse opnås.
  7. Tilsæt derefter krydderurterne til suppen kort tid inden den er færdig og rør godt rundt.
  8. Velbekomme.

Spicy grøntsagssuppe med krydderurter

 

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page