Spidskål m. spinat-kyllingedeller

IMG_3225Ønsker man at spare på kulhydraterne samt kalorierne de dage, hvor man ikke har været fysisk aktiv er nedenstående måltid oplagt. I stedet for at bruge en pandekage kan man bruge et spidskålsblad. Her går man ikke på kompromis med hensyn til smagen og derudover fremmer det efter min mening en lige så stor mæthedsfornemmelse, som havde det været en pandekage.

Ingredienser:

  • 1 stort spidskålsblad
  • 200 g hakket kyllingekød
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 1 spsk. peanuts
  • Agurk
  • Tomat
  • Avocado
  • Rødløg
  • Feta

Fremgangsmåde:

Hak hhv. spinat og peanuts og bland dette sammen med kyllingekødet. Form ca. 4 deller og steg disse på panden til de opnår en gylden og sprød overflade på begge sidder. Hak agurk, tomat, avocado, rødløg og feta i moderate stykker. Skyl spidskålsbladet, fyld den ønskede mængde salat i samt de 4 kyllingedeller. Velbekomme.

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page