Surprise Baby Shower

I går mandag d. 15. august 2016 tog min familie og mine veninder fuldstændig fusen på mig, da de havde arrangeret surprise baby shower for mig. Min mor spurgte mig forleden dag om ikke Jeppe og jeg havde lyst til at komme ned til dem og spise aftensmad med hende og min far om mandagen, da det var vores alle sammens første feriedag og så kunne vi lige få hygget lidt. Det er noget vi ofte gør i vores familie og derfor fattede jeg slet ikke mistanke. Jeg havde dog absolut ingen anelse om, hvad der i virkeligheden ventede mig. Et helt hus fuld af den bedste familie og de bedste veninder, man overhovedet kan ønske sig. Jeg nåede kun lige at komme ind i stuen i selskab med min mor, hvorefter alle pigerne sprang frem og råbte ‘SURPRISE’. Behøver jeg at sige, at jeg blev vanvittig overrasket og måtte fælde et par glædestårer?

Baby shower

Surprise baby shower

Mine forældres stue var pyntet op i alverdens lyserøde nuancer med de fineste pomponer i loftet, ‘GIRL’ balloner, lyserøde lys, lyserøde servietter, lyserødt slik, frugt og kager. Jeg var fuldstændig mundlam og følte mig bare som den heldigste pige i verden, der blev forkælet med masser af kærlighed og gaver til vores kommende lille pige. Det var en helt perfekt aften. Jeg kunne virkelig ikke ønske mig mere. Der er ingen tvivl om, at vores lille pige får de bedste mennesker i hendes liv. Det er et fantastisk minde at have, som jeg altid kan tænke tilbage på. Af hele mit hjerte, tak mine fantastiske piger og familie.

Her kan I se nogle af de fine gaver vi fik i går, som bl.a. stod på kjole, cardigan, hue, bøger, bamser, hjemmelavet sengetøj, survivalkit til moren m.m.

DSC09922

DSC09910

DSC09919

DSC09912

DSC09914

I dag er der kun 31 dage til termin, hvor vi forventer at den lækreste lille baby på ca. 3100 gram melder sin ankomst. Eftersom Jeppe lige har fået ferie satser vi dog stærkt på, at hun lige bliver inde i maven indtil vi i hvert fald rammer september måned. Hun er dog 100% færdigbagt om 10 dage, hvor jeg går ind i 38. graviditetsuge, så hun kan jo

i princippet komme når som helst. Vi er sindssygt spændte og glæder os til familieforøgelsen, men vi sørger også for lige at nyde tosomheden lidt endnu <3

Til sidst lidt billeder af den flotte pynt og borddækning

DSC09900

DSC09884

DSC09886

DSC09888

DSC09894

DSC09896

DSC09898

Babyshower.

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page