Svampede luksuriøse proteinrige pandekager

DSC00804

PC1

 

I træningen frem mod mit marathon er jeg for alvor begyndt at tænke over, hvad jeg spiser i løbet af en dag, da jeg stadig mangler at smide de sidste kg, for at mine muskler og led undgår for stor en overbelastning til selve løbet. Derfor må jeg tænke lidt kreativt i hverdagen og lave super lækre mættende måltider, som indeholder forholdsvis få kcal. At mine måltider giver mig mæthed betyder alfa og omega, da jeg ellers har stor tilbøjelighed til bare at spise løs af alt muligt, som overhovedet ikke er til gavn for min træning. Jeg er begyndt at være ret struktureret omkring min mad og forbereder meget af min mad for at sikre, at jeg netop ikke ryger i overspisningsfælden. I øjeblikket består et af mine daglige mellemmåltider af disse svampede pandekager, som giver mig den ønskede mæthedsfornemmelse samt en stor tilfredsstilelse. Portionen jeg laver giver ca. 8 pandekager – det afhænger naturligvis af størrelse, men når de laves på en blinispandekagepande, så får man 6-8 stk og ja .. Jeg spiser alle 8, som tilsammen giver 248 kcal, dvs. 31 kcal pr. pandekage. 🙂

Ingredienser (8 stk.)

  • ½ scoop vaniljeproteinpulver fra Bodylab (kan udelades og erstattes med 1-2 tsk. vaniljepulver, så ændres energifordelingen bare)
  • 20 g havregryn
  • 10 g fedtreduceret kokosmel (almindelig kokosmel/flager kan også bruges)
  • 3 æggehvider
  • Ca. 1-2 dl Vand

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og rør godt.
  2. Tilsæt vand indtil den ønskede konsistens opnås.
  3. Steg pandekagerne på en almindelig pande eller en blinispandekagepande. Jeg brugte sidstnævnte som er en slip let pande og derfor ikke kræver fedtstof. Har man ikke sådan en vil jeg anbefale at stege pandekagerne i kokosolie, da det tilfører en god smag og samtidig er den mest varmestabile olie på markedet.

TIP: Somme tider pifter jeg pandekagerne op med lidt opblandet skyr – her er det frosne hindbær, der er kogt op og rørt sammen med skyr, hvilket naturligvis tilfører retten lidt ekstra lækkert. Pandekagerne er svampede og søde og derfor går den syrlige skyr rigtig godt til.

Ernæringsfordelingen er følgende:

Protein: 28 g

Kulhydrat: 19,4 g

Fedt: 4,1 g

DSC00816

Bloglovin-ikon

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page