Svampet chokoladekage af den sunde slags

Jeg indrømmer blankt at jeg her i min cut periode nu er ved at have en stor trang til noget sødt. Jeg ville gerne tilfredsstille denne trang, men jeg ville ikke proppe mig med sukker, så derfor gik jeg i tænkeboks og tømte køkkenskuffer og køkkenskabe for nogle lækre ingredienser, hvilket der kom denne ualmindeligt lækre og svampede chokoladekage ud af. Kagen indeholder protein, hvilket lidt er fidusen med hele opskriften, men den kan dog sagtens laves uden at tilsætte proteinpulveret. I stedet kan du fx tilsætte en ekstra spsk. kakao. Et af mine krav til kagen var at den netop skulle være svampet, hvorfor jeg tilsatte banan og så måtte der tilmed gerne være lidt flydende chokolade i den færdigbagte dej. Resultatet blev langt bedre end forventet og jeg ved, at jeg allerede skal lave den igen inden længe. Min kæreste og jeg har snart noget vi forhåbentlig skal fejre, så måske det var en ganske passende anledning? 😀 Mere om det senere ..

Ingredienser (ca. 9 stk.)

  • 3 æg
  • 1 ½ scoop chokolade proteinpulver (jeg brugte denne fra Bodylab)
  • 1 spsk. kakao
  • ½ dl kakaonips
  • 2 små bananer
  • 2 spsk. kokosolie
  • 50 g hakkede mandler/hasselnødder
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 g mørkt chokolade (80%)
  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Kom alle ingredienser i en foodprocessor/blender el. lign. bortset fra de grofthakkede nødder og den grofthakkede mørke chokolade.
  3. Når alle ingredienserne er blandet godt sammen tilsættes nødder og chokoladen.
  4. Fordel massen i en beklædt springform.
  5. Bag kagen i ovnen i ca. 15 minutter. Sørg for at holde øje – når du stikker en gaffel ned i midten må der gerne sidde lidt chokolade på den. Så er den ekstra lækker.

DSC03807

Bloglovin-ikon

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page