Svampet, nem & sundere chokoladekage

DSC06780

Det er jo fredag og hvad er mere oplagt end en opskrift på en kage, som man kan tilbyde sin familie eller venner her i løbet af weekenden? Jeg fik familiebesøg tidligere på ugen, som skulle komme og se vores nye hus, hvor jeg serverede den. Jeg fortalte intet om, hvilke ingredienser der var brugt og at det var en lidt sundere udgave end normalt og den gik rent hjem hos dem og det siger ellers ikke så lidt 😉

Ingredienser (10 stk.):

  • 5 spsk neutral olie
  • 2 dl vand
  • 120 g sukrin
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl kakao
  • 170 g hvedemel
  • 1 dl blendede mandler

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 170 grader.
  2. Mix alle ingredienser sammen i en skål og rør godt rundt. Jegbrugte piskeris for at få fjernet alle klumperne i dejen.
  3. Hæld massen over i en beklædt springform.
  4. Bag i 20-30 minutter. Ønsker du den ikke blød i midten, så skal den have lidt længere. Tjek med en gaffel – jeg kan personligt godt lide, at den er lidt blødende.
  5. Når kagen er kølet af topper du den med glasur. Jeg lavede den af sukrin melis, kakao og vand.

DSC06784

DSC06782

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page