The best chili con carne

Det er rigtig længe siden, at jeg har givet jer en opskrift, så det laver vi naturligvis om på i dag 😉 Jeg har haft rigtig meget om ørene her på det sidste, der kommer til at ske en masse spændende nye ting, men nok om det for nu. Vejret har været så fantastisk skønt de sidste mange dage, men i dag har det bare været en grå, kold, blæsende og trist dag, hvorfor min kæreste og jeg fik lyst til denne ret. Det er en ret, som kan varieres uendelig meget. Jeg har efterhånden lavet mange versioner, men uanset hvad, så bliver lige præcis denne altså bare den bedste, så derfor vil jeg gerne dele opskriften med jer.

Ingredienser (3 personer)

  • 450 g hakket oksekød (3-7%)
  • 125 g løg
  • 2 stk. chili
  • 2 fed hvidløg
  • 170 g kidneybønner
  • 390 g flåede tomater
  • 2 håndfulde persille
  • Olie til stegning
  1. Stil kidneybønnerne i blød i vand natten over, medmindre du køber dem på karton.
  2. Hak løg, hvidløg og chili groft og svits det på panden i lidt olie og tilsæt kødet
.
  3. Hæld kødet over i en tykbundet gryde og tilsæt hakkede tomater, tomat puré og persille/basilikum.
  4. Tilsæt de bløde kidneybønner og lad simre ved svag varme i en times tid.
  5. Smag til med salt og peber.

Jeg fik gulerodspasta – ja, et fint ord for gulerod i strimler 😉 – til min portion chili con carne, mens manden fik ris til. Tidligere har jeg også fået squashpasta og revet rødbede til, hvilket også er anbefalelsesværdigt.

 

Deles hele portionen op i 3 giver det følgende næringsberegninger:

Kcal: 286 

Protein: 37,5 g

Kulhydrat: 18,7 g

Fedt: 8,2 g

Chili

Bloglovin-ikon

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page