Ugens Lækkerhed #6 – Chokoladeproteinbarer med et strejf af jul
Efter en helt fantastisk dag i går, hvor der var masser af ”leg” i Crossfit kælderen i Fitness World, Jens Baggesens Vej Aarhus sammen med den bedste træningsmakker Tine var jeg helt tømt for energi, da jeg kom hjem. Min krop var helt udmattet og mentalt var jeg også ret udmattet og hungrede efter noget sødt. Derfor blev jeg hurtigt enig med mig selvom om, at jeg hellere måtte gå i køkkenet og forberede lidt lækkerier, men stadig i en sundere udgave. Så var der jo også lidt til filmhygge med kæresten 😀
Chokolade er for mig indbegrebet af hygge og derfor var dette en ingrediens, der blev nødt til at indgå. Det kom der disse overdrevet lækre proteinbarer ud af. Du kan roligt forberede dig på at komme et smut i chokoladehimlen og det varer længe før du rent mentalt kommer ned derfra igen. Er du klar? Helt sikker? Let’s go ;-).
Ingredienser:
- 4 æggehvider
- 1 banan
- 1 scoop chokolade proteinpulver (kan købes hos Gymnordic lige her)
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. usødet kakaopulver
- 1 tsk. bagepulver
- 100 g mørkt chokolade
- Frysetørrede hindbær
- Mandelsnitter
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne sammen i en bøtte og pisk det hele sammen.
Sæt låg på bøtten og kom den i mikroovnen i 1 minut.
Tag bøtten ud og rør det hele rundt igen for så derefter at give den endnu 1 minut, måske længere – massen skal være fast.
Skær ”kagen” ud i barer og smelt chokoladen over vandbad.
Fordel chokoladen over barerne og top med frysetørrede hindbær, mandelsnitter eller diverse toppings.
Lækkert! Skal helt klart prøves 😀
Hvor længe kan de holde? 🙂
Dejligt nærbillede af dine lækkerier:-) Sundt og godt. Hvor har du fået idéen fra til at bage lækkert på den sunde måde?
Min datter har lige bagt lækre lyserøde kager på http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
God aften og god appetit.
Tina
Ser bare lækkert ud! Kan man undlade protein pulveret, eller erstatte det med noget andet ? 🙂
[…] Denne snack blev nydt i fredags i min kærestes selskab, mens der var X-factor i fjernsynet og hold nu op, hvor smagte de bare godt. Der findes ikke noget bedre end god aftenhygge med den man elsker, underholdning i fjernsynet og kage. Kagerne er ernæringsforbedrede, men dette er slet ikke til at smage og selv min kæreste tvivlede på mig, da han havde taget den første bid, men den er altså god nok Opskriften læner sig meget op ad mine tidligere chokoladeproteinbarer. […]
[…] lækre med chokolade proteinpulver, da jeg nemlig har taget udgangspunkt i Susans lækre opskrift her. Derudover er jeg sikker på at de vil være gode med vanilje, hindbær osv. opskriften er så […]