White chocolate cookies

DSC04697

I weekenden skulle sidste omgang fødselsdag afholdes for de bedste af mine veninder. Vi blev 12 mennesker og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle servere. Det er virkelig svært at skulle lave mad til så mange mennesker. Serverer man nu nok mad? Kan de nu lide maden? Kommer de til at gå sultne derfra? Så mange spørgsmål florerede inde i mit hoved, så jeg gik virkelig i tænkeboks. En af tingene, som jeg serverede var disse lækre white chocolate cookies, som man nemt kan sidde og nippe lidt af. Det var faktisk første gang jeg forsøgte mig med at lave cookies, så jeg var lidt i tvivl om, hvor flade de skulle trykkes inden de skulle i ovnen, da jeg ikke havde nogen som helst ide om, hvor meget de ville flyde ud. Set i bakspejlet skulle jeg nok have trykt dem lidt fladere, da de ikke flød særlig meget ud, men skidt pyt. De smagte nu skide godt alligevel – der blev i hvert fald spist indtil skålen var tom 😉 De er super nemme at lave og kræver egentlig ikke de store køkken skills.

Ingredienser (24 cookies):

  • 2,5 dl blødt smør
  • 1 dl sukker
  • 2,5 dl brun farin
  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 6 dl hvedemel
  • 1 dl mandler
  • 1,5 dl hakket hvid chokolade/hvide chokolade stykker
  1. Bland smør, sukker, æg og vanilje sammen og rør med en håndmixer
  2. Tilsæt bagepulver og mel og mix indtil det er rørt godt sammen – stadig med håndmixeren.
  3. Bland de grofthakkede mandler og den grofthakkede hvide chokolade i dejen og rul den ind i folie.
  4. Lad dejen hvide på køl i ca. 1 time.
  5. Tag dejen ud og form dejen til 24 cookies.
  6. Læg dem på en bageplade med bagepapir med god mellemrum imellem.
  7. Bag ved 180 grader i ca. 12-14 minutter.
  8. Lad dem sidde på bagepapiret i 1-2 minutter og flyt dem herefter over på en rist, hvor de kan få lov til at køle helt af.

DSC04703

DSC04704

Bloglovin-ikon

Share on
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page